– TRYKT I GYLLE.DK 10.nov. (SE HER)

Stiig Markager har været stor kritiker af pakken – og fik ret i, at kvælstofudledningen ikke ville falde. Omvendt udtalte Jørgen E. Olesen sig optimistisk og tog fejl. Pakken var god nok, den er bare implementeret forkert, lyder hans forsvar

AF JOURNALIST JØRGEN ØLLGAARD

I søndags optrådte professor Stiig Markager usædvanlig bramfrit i TV-avisen, da han konstaterede, at der er en direkte sammenhæng mellem efterårets dramatiske iltsvind i danske farvande og Landbrugspakken fra 2015, som gav landmænd ret til at sprede mere kunstgødning. Pakken gav landbruget tilladelse til merudledning i tre år 2016-19, men herefter skulle landbruget frivilligt reducere, så kvælstofudledningen skulle falde med 13 pct, lovede den politiske aftale. Men landbruget holdt ikke sin del af aftalen. 

Markager på TV: ”Pakken har en klar betydning for forureningen. Den har haft den konsekvens, at man taber mere kvælstof fra markerne, som ender ude i åer og fjorde, hvor det skaber iltsvind”.

Markager: Landbruget har ikke holdt aftaler

Landbrugspakken lænede sig især op ad forventninger til den såkaldte ”baseline-effekt”, som over årene ville føre til en væsentlig kvælstof-reduktion. Men udviklingen har tværtimod vist, at de frivillige aftaler med landmændene og baselineeffekten, er slået fejl. Landbruget sagde tak, udledte og høstede mere, men glemte at opfylde deres del af aftalen bagefter. Den skepsis luftede Markager allerede dengang i 2016.

Markager siger: ”Videnskaben og det faglige grundlag har ikke regnet forkert. Det er, fordi man politisk har antaget, at det her bare ville blive bedre af sig selv eller ved frivillige aftaler med landbruget”, siger han. ”Det er et eksempel på, at man negligerer den forskning og den viden, der er i samfundet, og vedtager en politisk landbrugspakke, der skal favorisere landbrugserhvervet på trods af klare advarsler og dokumentation fra videnskaben om, at det her vil give et dårligere havmiljø” (DR-nyhederne).

Gyllegate: Jørgen E. Olesen afdramatiserede – og gjort kolleger rasende

Mens Markager hele tiden har været skarp skeptiker af Landbrugspakken, har professor Jørgen E. Olesen optrådt afdramatiserende. Kritikere mener, at han har spillet landbrugets og Venstrepolitikeres spil, så AU ikke risikerede at miste million-bevillinger hos landbruget og i Fødevareministeriet.

Han var – som Markager – med på den berømte Folketingshøring i februar 2016 om Gyllegate, hvor 5 miljøforskere erklærede, at miljøminister Eva Kjær Hansens data om Landbrugspakken var manipulerede. Eva Kjer Hansen måtte gå som minister og hun blev erstattet af Esben Lunde Larsen (se Gyllegate).

Jørgen E. Olesen optrådte kritisk på høringen, selv om han selv havde været med til at udarbejde og legitimere ministerens (manipulerende) data, som han altså her tog afstand fra.

Men allerede to dage efter overraskede Olesen offentligheden ved at afdramatisere, da han trak sin kritik af Landbrugspakken tilbage. I pressen blev han citeret for, at Landbrugspakken samlet set er positiv for landbruget og på sigt for miljøet: ”Miljøpåvirkningen er så lille, at det er der ingen, som ville kunne måle ude i vandmiljøet på noget tidspunkt”. (SE FORSKERforum marts 2016 og VIDENSKAB.DK). ,

Forskerkolleger fra Folketingshøringen blev rasende og kaldte Olesen for usaglig og politiserende.

Olesens kovending efter kammeratlig samtale

Til FORSKERforum forklarede han dengang sin kovending med, at han havde været til kammeratlig samtale hos sin chef Erik Steen Kristensen i AU-sektorforskningen dagen efter høringen i Folketinget:

”Jeg har også talt med min leder på AU, som sagde ’Jørgen, du har et stort ansvar for, hvad du siger’. Og det fik mig til at reflektere over debatten om Landbrugspakken. Og jeg kom frem til at jeg er tillagt en kritik, som jeg ikke kan stå inde for”. Chefen havde gjort Olesen opmærksom på, at Olesens kritik af Landbrugspakken kunne skade forholdet til landbruget, Venstres landbrugsministre og ministeriet – og koste AUs sektorskning mange millioner.

Derfor afdramatiserede han kritikken af Landbrugspakken – og så fortsatte han i øvrigt de næste år med afdramatiserende udlægninger af Landbrugspakken især som signalgivning til landbruget i Landbrugsavisen. (Se to eksempler fra 2016 og 2017 . )

Jørgen E. Olesens afdramatisering misvisende og vildledende

Markager er ofte mistænkeliggjort og dæmoniseret af landbruget, som ”landbrugets største fjende” på grund af sin skepsis. Men det har også været en forskerfejde: Mens Markager har været skeptiker og kritiker af Landbrugspakken, har Jørgen E. Olesen i offentligheden udlagt Landbrugspakken positivt – og dermed pleaset landbruget, Venstres skiftende landbrugsministre og Miljøministeriet, som fik store skrammer på Gyllegate. Men Olesens udlægning viser sig nu at være misvisende og vildledende.

Fakta er nemlig at iltsvindet i de danske farvande er alarmerende højt, og kvælstofudledningen fra landbruget er ikke mindsket. Det underminerer Olesens afdramatisering af pakkens konsekvenser. Nogle vil kalde hans afdramatisering usaglig og politiserende, idet hans hovedhensyn har været at lade være med at træde landbruget og Venstres landbrugspolitik over tæerne.

Jørgen E. Olesen forklarer til GYLLE.DK om sin afdramatisering, at Landbrugspakken teoretisk set var god nok: ”Problemet var sådan set ikke, at Landbrugspakken fra 2015 ikke ville have en reducerende effekt på kvælstofudledningen, om end den ville være utilstrækkelig. Problemet er at de reducerende elementer i Landbrugspakken ikke er blevet gennemført eller kun i utilstrækkelig grad. Så problemet er ikke som sådan Landbrugspakken, men dens gennemførelse”, siger han.

Han undlader – i modsætning til Markager – at nævne problemets egentlige skurk, nemlig landbrugets manglende lyst til at opfylde mål i frivillige aftaler…

____________________
Jørgen E. Olesen: Superekspert i medierne

  • Darling i medierne, hvor han er citeret dobbelt så meget som Stiig Markager

Olesen er højprofileret, har siddet med i FN’s Klimapanel, IPCC. Tidligere medlem af den danske klimakommission og af talrige rådgivende udvalg. Han har image i offentligheden som den højeste ekspertise på miljø og landbrug. Målt på citater er Olesen superekspert, som journalister automatisk ringer til, fordi han altid er god for citater. En søgning på INFOMEDIA fortæller således, at han er citeret 538 gange i landsdækkende dagblade de seneste år, mens Stiig Markager kun er halvt så meget citeret, nemlig 248 gange.

Jørgen E. Olesen optrådte således i også i panelet ved sidste måneds Journalisthøjskole-konference om brug af eksperter. Her sad han jovialt og storgrinende i et panel, som diskuterede ekspertkilders rolle i medierne. ”Nogle gange er journalisten aktivistisk og har en bestemt vinkel og søger bestemte eksperter”, mente han.

Men professoren fortalte ikke, hvordan forskere agerer politisk og aktivistisk. I stedet havde han sin egen fortolkning af ”forskeraktivisme”, nemlig hvis man er positivt handlingsanvisende:”Jeg har ikke opfattet mig selv som aktivistisk. Men det kan jeg forstå, at det skal jeg revidere. Det er en hårfin balance. For jeg skal jo lave forskning, som skaber løsninger. Jeg har en formidlingsforpligtelse, og der er brug for at anvise noget, som er handlingsrettet. Så jeg har sådan set mandat til at føre aktivisme” (SE DMJX-pressemeddelelse)