Forstå Trumps vælgere I: Oversete og fastlåste

Den venstreorienterede sociolog Arlie Russell Hochschild foretog ti rejser og studieophold i sydstaten Louisiana for at forstå det andet USA, Tea Party og trumpismen. Det handler mere om følelser end om politik 

Trump stiller op igen. Hans dybe vælgerbase i den hvide arbejderklasse støtter ham, trods hans åbenlyse løgne og forsøg på at underminere USA’s demokrati. De støtter ham, selv om hans politik rationelt set ikke er i deres interesse: Trump står for skattereformer, som støtter de rige og som underminerer de offentlige finanser. Han modarbejder miljøregulering, der kunne beskytte arbejderes helbred og miljø. Han modarbejder Bidens sundhedsreform, som skal garantere lægehjælp og medicin til den fattige arbejderklasse, der har brug for et sikkerhedsnet.

De liberale – og det demokratiske parti – har svært ved at forstå det irrationelle, og Trumps appel. Den amerikanske sociolog Arlie Russell Hochschild forklarer ikke bare Trumps appel politologisk med hans hans populisme, underholdningsværdi og opgør med det etablerede politiske systems sprog: De støtter egentlig ikke hans konkrete politik, for den fortæller han ikke meget om. I stedet appellerer han til deres følelser, så for hvide hjemmefødte, heteroseksuelle mænd tilbyder han en udvej fra deres skuffelse og frustration over at føle sig forrådte. Økonomisk, demografisk og kulturelt føler de sig som fremmede i eget land.

Hochschild – en venstreliberal akademiker fra Harvard – havde undret sig over ”det andet USA” og tog fra sit trygge Californien til det dybe syd i Louisiana for at sætte sig ind i, hvad den hvide underklasse tænker og føler. Hun var på ti ophold til det sydvestlige Louisiana 2011-2016. Hun dybde-interviewede en ”fokusgruppe” på omkring 60 personer, herunder 40 erklærede tilhængere af bevægelsen Tea-Party. Hun besøgte deres hjem, lokalsamfund og arbejdspladser for at forstå dem og deres livssituation.

Bogen ”Strangers in their own land” samler op. Det er et (etnografisk) studie, hvor hun empatisk – og ikke moraliserende eller fordømmende – prøver at opspore, hvordan de andre oplever verden: ”Jeg var nysgerrig efter at vide, hvordan livet føles hos højreorienterede – hvad er det for følelser, som ligger nedenunder politikken. For at forstå deres følelser var jeg nødt til at sætte mig i deres sko. Hermed kunne jeg opspore deres ”dybe historie”, et narrativ om hvordan det føles”…

___________________________________________________

Forstå Trumps vælgere II: Det store paradoks’.

Sociolog Arlie Russell Hochschild stødte på store paradokser, da hun studerede trumpismens baggrund: Hvordan kan vælgere være imod miljøregulering, når deres egn er ødelagt af forurening? Og imod socialhjælp, når man bor i en af de fattigste stater i USA?

Trump stiller op igen. Men den hvide underklasses stemme på ham er et paradoks. Rationelt set står Trump for en politik, som ikke er i deres interesse: Hvordan kan vælgere leve i det mest petro-industrielt forurenede område i USA (Louisiana) og stadig være modstander af statslig miljøregulering?

Sociologer vil sige, at disse Trump-vælgere stemmer mod deres ”objektive interesser”. Politologer vil påpege det irrationelle i, at de ikke ”agerer i deres egeninteresse”. Og firkantede ideologi-kritikere vil dømme, at de er vildledte og lider af ”falsk bevidsthed”.

At Trumps suppporter støtter ham på trods af paradokser , forklarer sociologen professor Arlie Russell Hochschild med, at han tilbyder hvide hjemmefødte, heteroseksuelle mænd en løsning på deres skuffelse og frustration over at føle sig forrådte og forladte. Fremmede i deres eget land…

______________________________________________

KILDER:

– Arlie R. Hochschild: Strangers in their own land (The New Press 2016)

– Arlie R. Hochschild: How the ’Great Paradox’ of American politics holds the secret to Trumps success. (ESSAY i Guardian 2016)

– The Daily: The run ups: The grass roots I-II (Podcast Washington Post 5.11 – 29.10)

_________________________________________________

FAKTABOX OM HOCHSCHILD

”Strangers …” udkom i 2016, den fik stor omtale i USA og blev nomineret til National Book Award, men den har underligt nok ikke fået omtale i Danmark. Det kan skyldes, at hendes tema er en blandet landhandel af sociologi, politologi, etnografi og psykologi, så fagforskere og journalister har overset den.

Tidligere har hun skrevet verdenskendte sociologisk-etnografiske bøger om følelsesarbejde i konflikt mellem privatliv og arbejdsliv i den senmoderne verden. Hendes metode har her været en slags ”intens fordybelse”, opnået gennem interviews og observation. “The Second Shift” (1989) er en sociologisk klassiker om hvordan par, hvor begge er i arbejde, klarer pligterne derhjemme (Konklusion: mødrene laver årligt en ekstra måneds arbejde i hjemmet!). ”The time bind” (1997, dansk ”Tidsfælden” 2022) fortæller, hvordan hvordan arbejdspladsen bliver en slags surrogathjem, mens hjemmelivet og det private tilsidesættes. ”The outsourced self” (2013) undersøgte, hvordan det, der engang tilhørte det private – kærlighed, venner, børneopfostring – nu er indpasset vores arbejdsliv. ”The managed heart” (2013) undersøgte følelsesarbejde i det offentlige arbejde, hvordan vi prøver at tilpasse os – offentligt som privat – mens vi kæmper med, hvordan vi egentlig har det i livet.